Vi opruster med ny partner

10.12.18

Christian Rugholm Yde er nu en del af partnerkredsen

Revision Limfjord udvider partnerkredsen med Christian Rugholm Yde, som efter 9 års ansættelse hos Revision Limfjord nu bliver medejer. Knap et år efter oprettelsen af en base for Revision Limfjord i København er Christian Yde indtrådt i kredsen af partnere i den jyske revisionsvirksomhed. 

Christian Yde er uddannet revisor HD-R gennem Revision Limfjord, hvor han afsluttede sin elevuddannelse i 2010 og sin HD-R i 2014. Nu har han været hos Revision Limfjord i 9 år og er primært tilknyttet Struer afdelingen, når han ikke befinder sig på Østerbro kontoret i København. Christian er den første i Revision Limfjord med base i København.

”Det glæder mig på Christians vegne, at han er kommet med ombord i partnerkredsen. Christian vil med sine kompetencer og brede indsigt indgå i et stærkt team af partnere hos Revision Limfjord. Christian vil blive en væsentlig drivkraft inden for segmentet små og mellemstore virksomheder. De konstaterede potentialer skal udnyttes, og det bliver én af opgaverne for Christian at fokusere og bidrage til Revision Limfjords fortsatte udvikling” siger adm. direktør Brian Bertelsen.

 

”Jeg ser frem til, sammen med Revision Limfjords øvrige partnere og medarbejdere, at fortsætte den positive udvikling, som virksomheden er i gang med”.

”Mine kompetencer ligger primært indenfor regnskab, revision og skat samt rådgivning af små og mellemstore virksomheder. Derudover finder jeg selv stor motivation i at give iværksætter den bedste start på deres nye virksomhed og følge udviklingen tæt i samarbejde med kunden” Siger partner, Christian Rugholm Yde

 

Revision Limfjord betjener i dag et bredt udsnit af mindre og mellemstore handels-, service- og industrivirksomheder og har de senere år haft en god tilvækst, både organisk og gennem tilkøb.

Partnerkredsen i Revision Limfjord består nu af Troels N. Ifversen, Allan Galsgaard, Peter B. Lyndrup, Heidi H. Pedersen, Herluf Fisker, Lars Ballebye Jensen, Mads Bjørndal, Morten Larsen, Jesper Selck Foget, Klaus V. Pedersen, Lene Jeppesen, Hans Friis Børsting, Hans H. Ebbesen, Bjarne Nielsen, Arne Lauritsen og Christian R. Yde. Direktionen består af Brian Bertelsen, der tiltrådte august 2018.