Spørg revisoren - Kan jeg fradrage husleje i B-indkomsten?
18.12.19
Jeg har indrettet kontorfaciliteter 60m2, for at indtjene B-indkomst. Kan jeg fradrage husleje i B-indkomsten?
For at kunne svare på spørgsmålet forudsætter jeg følgende
- Indretning af kontor er sket i en lejet lejlighed, der også anvendes som bolig
- De 60 m2 fremstår som udelukkende til kontorbrug og må ikke samtidig delvis anvendes til privat brug – eks. vis gæsteværelse eller til opmagasinering af møbler o.lign.
Under disse forudsætninger bør der kunne fratrækkes en forholdsmæssig andel af husleje, lys og varme. Men det beror altid på et konkret skøn, hvor indretning og intensiteten af anvendelsen indgår.