Revision Limfjord vinder pris for mental sundhed

29.05.19

Vi kan nu, med stolthed, kalde os Danmarks mental sundeste virksomhed

Særprisen uddeles i et samarbejde mellem Dansk Erhverv, Forsikring og pension, Velliv Foreningen, Dansk Firmaidrætsforbund og et ekspertpanel bestående af tre uafhængige personer. 

Der var ekstra stor glæde på kontoret i Struer, hvor vi fik overrakt Særprisen for Mental Sundhed i forbindelse med kåringen af Danmarks Sundeste Arbejdsplads.

Vi har særligt fokus på stress, bevægelse i hverdagen, kost og generel trivsel for at skabe en holistisk sundhedsstrategi. 

"Jeg må indrømme, at jeg blev nærmest barnligt glad, da jeg hørte, at vi modtager Særprisen for Mental Sundhed. Vi er på ingen måde "den perfekte virksomhed", men vi arbejder benhårdt på mange planer for en øget sundhed - hele vejen rundt. Deraf strategien "Holistisk Sundhed", siger HR-ansvarlig i Revision Limfjord, Karen Mørkholt

 

Om konkurrencen

Danmarks Sundeste Arbejdsplads, der er en konkurrence, er et samarbejde mellem Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv og Velliv Foreningen. Der sættes fokus på de mange gode sundhedsinitiativer, der er rundt om på de danske arbejdspladser.

"I den sidste ende handler det om trivsel, og om hvad trivsel kan medføre på bundlinjen - også samfundsmæssigt. De to ting hænger unægtelig sammen. Vi skal alle se tilbage på en arbejdstid hos Revision Limfjord, hvor der blev arbejdet målrettet med en bedre balance, og vi har alle et ansvar for at lykkes med mental sundhed. Vi er entusiastiske omkring, at vi er med til at skabe en ny virkelighed for revisorbranchen", siger HR-ansvarlig i Revision Limfjord, Karen Mørkholt

Med særprisen fulgte et gavekort på 10.000 kroner til afvikling af en aktivitetsdag, så vi kan dyrke kollegamotion.

 

Læs artiklen i Ugeavisen Struer 

Læs nyheden i Folkebladet Lemvig

Dansk Firmaidræt har bragt en artikel om konkurrencen og priserne - læs den her

Læs artiklen hos Ritzau