Revision Limfjord opkøber MC Revision

20.05.20

I disse svære og sære tider er der heldigvis gode nyheder hos Revision Limfjord. Vi har nemlig opkøbt MC Revision i Thyborøn pr. 01.10.2020 og udvider og styrker dermed forretningen endnu en gang. Vi glæder os til, at udvikle samarbejdet og forretningen endnu mere med vores kommende kolleger, da de ca. 10 mand, der på nuværende tidspunkt er ansat i virksomheden, fortsætter deres virke efter 1. oktober. 

MC Revision er ejet af Jørgen Riise og Martin Christensen, der begge fortsætter i virksomheden som medarbejdere. 

Partner Mads Bjørndal, udtaler om opkøbet:

Vores ønske om, at være til stede i lokalmiljøerne har ført til beslutningen om et opkøb af MC Revision med beliggenhed i Thyborøn. Vi vil altid gerne være lokalt forankrede, og da mange af vores kunder er fra denne egn er det nærliggende for Revision Limfjord at udvide med endnu en afdeling her.

Vi tilstræber at være en attraktiv partner for vores kunder og at kunne tilbyde en bred rådgivningsvifte der hvor vores kunder befinder sig og samtidig skabe en sund forretning og en arbejdsplads, vores medarbejdere er glade for at komme på. 

Jeg er stolt over at vi formår at kombinere en sund vækstforretning med at være en attraktiv arbejdsplads, og med MC Revision og Revision Limfjords forenede kræfter og kompetencer inden for fiskerisektoren, er der ingen tvivl om, at vi bliver de største inden for den branche i Danmark.” 

MC Revision er en virksomhed, hvor det i mange år har gået godt, trods en periode med erhvervsmæssige udfordringer. Nu ser vi alle fremad mod nye, lyse og spændende tider med nye muligheder og stort udviklingspotentiale. En optimisme der deles af de nuværende ejere af MC Revision:

”Vi er glade for at få endnu større mulighed for, at tilbyde vores kunder kompetent sparring og rådgivning, med alle de nye kompetencer, der kommer ind i huset med Revision Limfjord. Vi ser også frem til at få mere end 100 nye kollegaer og på den måde styrke fællesskabet som en del af noget større. Vi forventer en lys fremtid som en del af Revision Limfjord, i de lokaler vi kender så godt og med de kunder vi har serviceret i mange år. Vi ser selvfølgelig også frem til at hjælpe de mange nye kunder der følger med.”  Udtaler Jørgen Riise.

Vi ser frem til samarbejdet og de nye spændende tider. 

På billedet herunder ses fra venstre: Jørgen Riise, Allan Galsgaard, Mads Bjørndal og Martin Christensen