Den nye bogføringslov er vedtaget
Den nye bogføringslov er vedtaget
Den 19. maj 2022 vedtog Folketinget den nye bogføringslov. Den indbefatter nogle grundlæggende krav til bogføring, men også krav om brug af et digitalt bogføringssystem.
Den nye bogføringslov betyder grundlæggende:
- At alle erhvervsdrivende virksomheder bliver indbefattet af loven – uanset virksomhedens størrelse eller juridiske form
- At hvad der gælder som regnskabsmateriale, bliver udvidet. Derfor skal virksomheder opbevare nedenstående dokumentation 5 år frem. Det er dokumentation, der knytter sig til årsrapporten:
- Dokumentation for oplysninger i ledelsesberetning.
- Dokumentation for skøn og vurderinger.
Ovenstående bestemmelser træder i kraft fra d. 1. juli 2022.
Digital bogføring indenfor få år
Allerede nu kan selskaber begynde at forberede sig på at omstille sig til digital bogføring. Den nye bogføringslov fastslår, at alle selskaber skal opbevare og bogføre bilag i et digitalt bogføringssystem indenfor få år. Et digitalt bogføringssystem er eksempelvis programmer som Uniconta, E-conomic, Dinero og lignende.
”Fristerne” for at omlægge til digitalt bogføringssystem er således:
- Selskaber og virksomheder, der er indbefattet af årsregnskabsloven, skal bogføre digitalt fra d. 1. januar 2024
- Andre virksomheder og selskaber med mere end 300.000 kroner i nettoomsætning skal bogføre digitalt fra d. 1. januar 2026. Erhvervsministeren kan dog bestemme, at der i implementeringsfasen skal være en højere omsætningsgrænse end 300.000 kroner, således at fx virksomheder med en omsætning på fx 1. mio. kr. skal implementere digital bogføring tidligere end virksomheder med en lavere omsætning.
Disse frister er ikke endeligt fastsatte, men det er de forventelige tidspunkter, og reglerne træder ikke i kraft tidligere.
Derved træder kravet om digital bogføring i kraft i flere ”faser”.
Krav til digitale bogføringssystemer
Selskaber og virksomheder skal benytte et digitalt bogføringssystem, som er registreret ved Erhvervsstyrelsen og i øvrigt opfylder Erhvervsstyrelsens krav. Kravene til bogføringssystemerne er sikker opbevaring, automatisk sikkerhedskopiering, it-sikkerhed, e-faktura understøttelse og mulighed for kontering efter en offentlig standardkontoplan.
Det vigtigste ved det digitale bogføringssystem er, at bilagene skal opbevares digitalt på en udbyders server eller hos en tredjepart. Det er altså ikke nok, at virksomheden eller selskabet selv opbevarer bilagene.
Offentligt modtagepunkt og e-faktura
Med den nye bogføringslov kan Erhvervsministeren i en bekendtgørelse fastsætte regler om, at digitale bogføringssystemer skal fremsende bilag og registreringer til et offentligt modtagepunkt. Idéen med det offentlige modtagepunkt er, at myndigheder kan tilgå virksomheders regnskabsmateriale ved kontroller. Derved skal ministeren naturligvis fastsætte regler om, hvornår, hvordan og hvor længe myndighederne må tilgå virksomheders regnskabsmateriale.
Som det er lige nu, ved vi endnu ikke, hvornår det offentlige modtagepunkt realiseres eller forventes at skulle tages i brug.
Erhvervsministeren kan også fastsætte regler for, at virksomheder, der bruger digitalt bogføringssystem, skal dokumentere virksomhedens køb og salg gennem e-faktura. Dette er først hensigten, når størstedelen af erhvervslivet er overgået til digital bogføring og brug af e-faktura. Der er derfor heller ikke fastsat et endeligt tidspunkt for dette.
Hvad betyder den nye bogføringslov for dig?
Er du usikker på, hvad den nye bogføringslov får af konsekvenser for dig? Måske du er i tvivl om, hvilket bogføringssystem der vil fungere bedst for dig og din virksomhed?
Du er som altid velkommen til at kontakte os og få hjælp af vores dygtige revisorer, der er klar til at rådgive dig. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du altid er opdateret på lovændringer.