Arbejdsgiveres Indberetningspligt
01.04.20
Hvis en medarbejder arbejder hjemmefra skal arbejdsgivere give besked til Skattestyrelsen. Rent praktisk sker underretningen ved indberetningen til eIndkomst-registret ved at sætte kryds i felt 11 (læs mere om felt 11 her).
Skattestyrelsen præciserede faktisk sidste år reglerne for afkrydsning i det særlige felt 11, herunder at dette skal ske, hvis en medarbejder har blot en enkelt hjemmearbejdsdag i løbet af et år. Det er til gengæld uden betydning, i hvilken lønperiode afkrydsningen sker, idet blot en enkelt afkrydsning i løbet af et år er tilstrækkeligt til, at den automatiske beregning af befordringsfradrag stopper.