Hos Revision Limfjord har vi mange års erfaring og ekspertise med forretningsudvikling. Fordelt rundt på vores seks kontorer i Jylland har vi professionelle revisorer, som hver har deres specialområde inden for en lang række brancher. Det gør os kapable til at skabe rammerne for sund vækst i din virksomhed, uanset hvilken branche den måtte være i.
Hos Revision Limfjord tilbyder vi en bred vifte af ydelser. Ud over vores kernekompetencer indenfor revision, regnskab og rådgivning tilbyder vi også forskellige ydelser som skat og moms, erhvervsservice, lønadministration og ejendomsadministration. Nogle af vores kunder vælger at købe ind på tværs af mange af vores ydelser, mens andre køber helt specifikke kompetencer.
”Vi er i vores bæredygtighedsudvalg blevet enige om, at vi skal starte i det små. Det handler bl.a. om at give alle i virksomheden indblik i, hvad bæredygtighed egentlig er for en størrelse og hvorfor det er vigtigt. Herefter kan vi selv starte små og måske større initiativer og lære fra dem. Ultimativt ønsker vi jo at dele vores erfaringer med vores kunder, så de også kan blive klogere på bæredygtighed og ikke mindst praktiske fremgangsmåder til at komme i gang” - adm. direktør Karen Mørkholt.
Samarbejde med NordVirk
Revision Limfjord er indgået i et samarbejde med nonprofitorganisationen NordVirk. Det gør vi for at minimere IT-affald og CO2-udledning, og samtidigt støtte uddannelse og arbejde til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.