Hvad mener vi, når vi kalder os en moderne revisionsvirksomhed?

Revision Limfjord som arbejdsplads

Revision Limfjord er blandt de 20 største revisionsfirmaer i Danmark med omkring 115 medarbejdere. Vi er erfarne, lokale revisorer, der ser det som vores opgave at udvikle vores kunders forretning, så det at drive virksomhed bliver anstrengelserne værd. 

Vi har seks kontorer: Holstebro, Hurup, Skive, Struer og Thisted samt repræsentationskontor København Ø. Vi har en fælles stabsfunktion bestående af en Faglig afdeling, HR, Økonomi, PR/Marketing samt IT.

Vi er i øjenhøjde med vores kunder, og vores hovedmål er at sikre kunderne faglig korrekt betjening. Vi sørger for, at kunderne er på højde med lovmæssige krav, og at der eksisterer de nødvendige rammer for sund vækst i vores kunders virksomheder. Derfor prioriterer vi et veluddannet og engageret personale højt, hvor der samtidigt er rum til hinandens forskelligheder.


Hos Revision Limfjord ved vi, at arbejde er en del af livet – ikke hele livet. Derfor skal der være plads til familieliv og fritidsliv – selv med arbejde i revisionsbranchen.

 

Uformel kultur med godt humør

Hos os vil du ikke kun opleve tør revisorhumor. Den har vi selvfølgelig også i huset, men som en ny medarbejder sagde forleden "Vi griner mere i frokostpausen, end jeg havde troet, man gjorde på et revisionskontor". 

Vi har en uformel omgangstone og en flad virksomhedsstruktur med plads til forskelligheder. Flere gange årligt ses vi på tværs af afdelingerne til forskellige sociale arrangementer. Én gang om året ses vi også til RL-dage (Revision Limfjord-dage), hvor vi er på fælleskursus, laver teambuilding og hygger os sammen. 

 

Vi kan regne - også med hinanden

Vi er stolte af at være den foretrukne lokale revisor for vores kunder, og vi føler et stort ansvar for at være med til, at du kan slippe bekymringerne omkring regnskab og revision, når du har os som rådgiver. 

Udover at være lokale revisorer er vi også lokale sponsorer. Vi støtter mange foreninger og er også aktive medspillere i bestyrelser rundt omkring. Det er nemlig vigtigt for os, at vi kan regne - også med hinanden.  

 

Sundhed på arbejdspladsen

Hos Revision Limfjord er din sundhed som medarbejder vigtig for os. Det er nemlig ikke kun mennesker med et fysisk krævende job, der oplever nedslidning - det sker også med mange timer foran computeren. Derfor har vi indgået et samarbejde med OfficeFit, hvor medarbejderne får sat kontorcykler, stepmaskiner og andet motionsudstyr til rådighed, som kan bruges samtidigt med skrivebordsarbejde. 

 

Se video med adm. direktør Karen Mørkholt fortælle om samarbejdet