Kompetenceudvikling

Hos Revision Limfjord er vi hverken blandt de største eller mindste revisionsfirmaer i Danmark. Som medarbejder får du derfor det bedste af begge verdener. Du får et stort ansvar, og du får mulighed for at være med til at præge dit arbejde i den retning, du selv ønsker. Samtidig får du også chancen for at indgå i et dynamisk team, hvor vi sammen kan spille hinanden bedre, og hvor du vigtigst af alt kan udvikle dig.

Vi har et ambitiøst mål om at skabe den mest attraktive arbejdsplads i landet. Men det ved vi også godt, at vi ikke gør alene. Det gør vi med hjælp fra vores medarbejdere: Kernen i vores arbejdsplads. Vi forsøger derfor at skabe de rammer, der er nødvendige for at opnå både faglig og personlig udvikling. Et sted hvor vores medarbejdere trives og er glade for at møde ind hver dag.

 

Cand.merc.aud., HD eller statsautoriseret revisor

Som alle andre arbejdspladser stiller vi naturligvis krav til medarbejderne, men i et vist omfang afgør de selv, hvilket tempo deres karriere skal forløbe i.

Uddannelse er et vigtigt element i karriereforløbet, og det er et punkt, vi lægger stor vægt på internt i virksomheden. Vi er derfor særdeles fleksible i samarbejdet og planlægningen af den enkeltes uddannelsesforløb, da vi anser uddannelse som en vigtig del af din udvikling – fagligt såvel som personligt.

Alt efter hvad de enkelte medarbejdere måtte ønske, planlægges der et uddannelsesforløb i tæt samarbejde mellem partner og medarbejder – lige fra HD til statsautoriseret revisor.