Mød vores elev Maja Marie

Vil du vide, hvordan det er at arbejde som revisorelev hos Revision Limfjord? Læs vores elevers indlæg. Dette indlæg er skrevet af Maja Marie, som er elev i Struer-afdelingen.

 

Hvilken uddannelsesbaggrund har du?

Jeg har valgt en lidt atypisk uddannelsesvej. Jeg har en STX uddannelse, uddannelser i forsvaret og har efterfølgende arbejdet i forsvaret..
Da jeg fandt ud af, at jeg skulle starte som elev, tog jeg et ti ugers forløb gennem Skive handelsskole, hvor jeg havde fjernundervisning i fag som erhvervsøkonomi, afsætning, regnskab og kontor. Dette var med til at give mig et lille indblik i, hvilket nyt arbejdsmiljø jeg efterfølgende skulle starte i.

 

Hvor langt er du i elevforløbet hos Revision Limfjord?

Mit elevforløb startede op i september 2018, så jeg har ikke været her meget længere end 5 måneder.

 

Hvordan foregår elevforløbet hos Revision Limfjord?

Forløbet varer i to år, hvor man er på diverse kurser i forbindelse med Revision Limfjord og så er der indlagt skoleforløb som foregår på Handelsskolen i Aalborg.
Man følger en elevplan som indeholder alle de emner man skal nå at komme igennem i forløbet. Det er med til at give struktur og ro i maven, da der er rigtig mange ting man skal have kendskab til og skal kunne beherske når ens elevforløb er færdigt.

 

Lærer man de andre elever at kende? Hvordan?

Vi går på skole sammen og deltager i kruser, hvor vi har rig mulighed for at tale sammen og erfaringsudveksle. Ellers er de andre elever kun et opkald væk og man står aldrig alene som elev. I nogle afdelinger er der også en 1 års elev, hvor det kan være en god ting at vende eventuelle udfordringer, da man som 1 års elev selv har været i lignede situationer.

 

Hvordan er kontakten mellem dig og din mentor?

Jeg er så heldig, at være placeret tæt på min mentor, hvilket giver os rigtig god mulighed for at arbejde sammen. Min mentor er ikke den eneste der kommer med arbejdsopgaver til mig, da det er en fælles opgave på kontoret.
Min mentor er en form for kontaktperson, som jeg kan dele alle problemstillinger med. Det er rart at have en, hvor man ved at der altid er hjælp og vejledning at hente.

 

Hvordan er arbejdsdagen?

Man sidder og arbejder med de opgaver man er blevet tildelt. Det kan være bogføring, momsafstemning, indberetning af løn, skrive faktura og når man kommer ind i foråret, står der regnskaber for døren, som jeg personligt er spændt på at blive inddraget i.  

Man lærer nye ting stort set hver dag, hvilket er med til at dygtige gør en i en flyvende fart. Det er dog vigtigt at huske, at man først efter de to år har fået kørekortet og derefter først rigtig skal lære hvordan tingene de kører.

Der er altid hjælp at hente, når man sidder med opgaver. Man bliver ikke ladt i stikken på noget tidspunkt, men når man er ved at have en god forståelse, forventes det også, at man selv tager initiativ og er opsøgende og nysgerrig.

Arbejdsdagen byder på mange forskellige opgaver. Hvis man som jeg, ikke kommer med den store uddannelsesbaggrund før man starter, skal man væbne sig med tålmodighed. Der er mange ting at lære og ting tager tid.

 

Hvorfor synes du, revisoruddannelsen er god?
Uddannelsen var meget tiltalende for mig, da man er på arbejde hver dag under sin uddannelse. Jeg arbejder bedst i praksis og ikke så meget på skolebænken, hvilket gør et elevforløb meget attraktivt. Sidemandsoplæring er for mig den bedste måde at lære på, da mine kollegaer tager sig den tid det tager.
Skoleforløbene er meget intensive og det man lærer, kommer man hurtigt ud og prøver i praksis.


Hvad har været de mest overraskende ved at starte som elev hos RL (noget som du slet ikke havde forudset/forventet)?
Jeg synes det er spændende, at man allerede tidligt i sit forløb får rigtige kundeopgaver at arbejde med. Det er med til at motivere, at man rent faktisk har en kunde i den anden ende, som forventer et stykke arbejde fra dig.

 

Hvad er din karrieredrøm?

Da jeg hverken har en HHX eller finansøkonom som uddannelsesbaggrund, ønsker jeg på sigt at læse HD del 1 og senere del 2. Lige nu er jeg fokuseret på min tid som elev og på at dygtiggøre mig i faget inden jeg starter op på yderligere uddannelse.


Må en ansøger kontakte dig og høre mere om livet som elev?

Da jeg selv skulle starte som elev, gjorde jeg nytte af at ringe til en tidligere elev. Dette gav rigtig meget i forhold til at få lidt bedre indsigt i, hvad der ventede ved opstart.
Dog er alle elever forskellige og rammerne kan også variere.


Ansøgere må meget gerne kontakte mig for at høre mere. Jeg kan kontaktes på:

mail: mmp@revisionlimfjord.dk

 

 

 

SKAL DU VÆRE EN DEL AF TEAMET?

Vi er altid på udkig efter kvalificerede medarbejdere – også selv om vi måske ikke lige har slået en stilling op. Så du er altid velkommen til at kontakte HR.