Revisorassistent søges i Struer

Udvikling. Balance. Udfordringer. Humor.


Du bliver en del af et højt engageret team i et udviklingsorienteret revisionsfirma. Du vil blive en del af en afdeling med fagligt dygtige medarbejdere, hvor der leveres høj kvalitet i en hverdag med smil, humor og en uhøjtidelig stemning. Vi forventer, at du trives med at arbejde selvstændigt i et til tider hektisk miljø, hvor du ”holder styr på de bolde, der er kastet op i luften”. Du tilbydes stor fleksibilitet - også i statusperioden. Vi ønsker, at der skal være balance mellem arbejde, familie og fritid, og derfor søger vi dig, der kan hjælpe os.

Vores kommende medarbejder vil understøtte øvrige mere erfarne kollegaer i:

Udarbejdelse af regnskaber for personligt ejet virksomheder samt mindre og mellemstore selskaber

Udarbejdelse af kvartals- og halvårs momsregnskaber


Øvrige opgaver som afstemning af bogholderi til årsafslutning, deltage i revisionsopgaver, foretage skatteberegninger mv.

 

Dine egenskaber

  • Løser opgaver med fokus på detaljen
  • Fagligt stærk
  • Evner at arbejde selvstændig og kan samtidig indgå i et socialt team
  • Du sætter stor personlig stolthed i udførelsen af dine daglige opgaver
  • Det forventes, at du har en fagrelevant uddannelse og et par års erfaring.

Det med småt

  • Karriere og udvikling kan tilpasses dine behov og ønsker
  • Umenneskelige overarbejdstimer holder vi os fra, da man - også i status - skal have et godt familie – og fritidsliv
  • Attraktiv pensionsordning med dertilhørende forsikringer, feriefridage og sociale arrangementer gennem vores personaleforening samt andre personalegoder.
  • Humor er ikke et krav men en fordel


Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte


Afdelingsleder, Karsten Jensen

HR ansvarlig, Karen Mørkholdt

 

Ansøgningsfrist
19. august 2018