Hovedaktionærs mellemregning med selskabet kan koste skat

06.02.2018

Selv uskyldige bevægelser på en mellemregningskonto kan være omfattet af ulovlige aktionærlån, hvilket kan få store skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren.

 

Selskabsretligt har aktionærlån været ulovlige i mange år, men det er set i et ikke ubetydeligt omfang. Disse aktionærlån skyldes ofte mere eller mindre uskyldige mellemregninger, der kan være opstået, fordi hovedaktionæren har betalt en privat udgift med selskabets penge, og udtaget efterfølgende er indfriet uden tab for selskabet.

Der kom nye regler med virkning fra den 14. august 2012, og reglerne blev strammet meget, idet personer, som er hovedaktionærer nu er skattepligtige af alle former for lån i deres selskab. Dog er lån, der har karakter af lovlig selvfinansiering, eller som er opstået ved sædvanlig forretningsmæssig samhandel, undtaget. Et selskabs sikkerhedsstillelse for en hovedaktionær sidestilles med et lån.

Risiko for dobbeltbeskatning

En beskatning af et ulovligt aktionærlån opretholdes, selvom lånet efterfølgende bliver indfriet. De indbetalte midler kan efterfølgende kun hæves igen mod yderligere beskatning, og dette er ingen interesseret i.

Derfor skal disse lån altid konverteres enten til løn eller til udbytte.

Gamle lån

Der er offentliggjort en afgørelse fra Landsskatteretten om en problemstilling, der nok forekommer i en del selskaber. Sagen omhandlede en hovedaktionær, der inden de nye regler i 2012 allerede havde et ulovligt lån i sit selskab.

Efter den 14. august 2012 og frem til årets udgang foretog hovedaktionæren flere ulovlige hævninger, men foretog samtidig flere indbetalinger til nedbringelse af lånet. Spørgsmålet var, om hovedaktionæren skulle beskattes af sin bruttohævning i perioden eller kun af nettobeløbet.

SKAT fik i Landsskatteretten medhold i, at det var bruttobeløbet, der skulle beskattes. Hovedaktionærens indbetalinger blev efter de nye regler anset for afdrag på den gamle gæld. SKAT har henholdt sig til, at selskabet ikke regnskabsmæssigt havde adskilt det oprindelige ulovlige lån. Derfor anser SKAT indsætninger på mellemregningen for betaling af det gamle lån, mens hævningerne, der modsvarer indsætningerne, anses for nye aktionærlån.

Resultatet af denne og flere andre afgørelser er, at enhver indbetaling fra hovedaktionæren bliver betragtet som afdrag på gæld, hvis selskabet har penge tilgode på modtagelsestidspunktet. Dette uanset om der er en åbenbar sammenhæng mellem en indsættelse og senere hævning. Indbetalinger i disse situationer vil derfor altid senere resultere i en dobbeltbeskatning af det hævede beløb. Første gang da beløbet blev hævet og næste gang, når det tilbagebetalte beløb atter trækkes ud af selskabet i form af løn eller udbytte.

Konklusion 

En hovedaktionær bør aldrig indbetale et beløb til sit selskab, hvis der på betalingstidspunktet er en uafklaret gæld til selskabet opstået efter 14. august 2012.

 

Partner, Allan Galsgaard

HAR DU SPØRGSMÅL? KONTAKT OS HER

Felter markeret med en * er påkrævet
Hjælpe tekst