BM2 Industri A/S

BM2 Industri A/S er et maskinværksted, der specialiserer sig i CNC-styret bearbejdning af store emner, og virksomheden er underleverandør til blandt andet vindmølle-, offshore- og cementindustrien.

 

Samarbejdet med Revision Limfjord

Vi har samarbejdet med Revision Limfjord og Karsten Jensen i mange år. Indledningsvis har de stået for at varetage virksomhedens regnskaber og revision. De seneste år har Revision Limfjord desuden fungeret som sparringspartner i forbindelse med en række investeringer i nyt maskineri. Her har vi haft stor glæde af deres store brancheerfaring, som i høj grad har hjulpet os med at finde ud af, hvordan forretningen skal se ud, for at det kan løbe rundt.

Når du sidder som en del af en virksomhed, kan du nogle gange stirre dig blind på tingene. Revision Limfjord har været ekstremt kompetente til at udfordre både vores forretning og vores perspektiver. De er gode til at sætte sig i vores sted – og de er gode til at finde løsninger på de udfordringer, vi måtte have. Det har været en stor hjælp.