Bizz Up event om iværksætteri i Thy

19.04.2018

Vi er stolte af at være medarrangør på dette Bizz Up arrangement, hvor Aage Svenningsen giver en rundtur i “Thisted Bryghus”, Claus Sørensen fortæller om “Ismejeriet Thy” og Kim Kjeldager beretter om sit skifte fra it-konsulent til succesfuld iværksætter med “Bageriet 11i11”.

Sidst på dagen kan du opleve den jyske udgave af Løvens Hule, når udvalgte virksomheder pitcher deres idé foran et kompetent og kapitalstærkt panel.

Vi står klar med en skarp revisor på dagen, som du yderligere kan sparre med.

Tilmeldingen er først til mølle via Bizz Up websitet HER

Hvad er Bizz Up Thisted? 

Bizz Up Thisted er en netværksevent, hvor vi har samlet fede lokale, iværksætterhistorier fra Danmarks Rygrad. Formålet er at skabe inspiration, netværk, sparring og forhåbentlig være med til at skabe forretning for en lang række iværksættere og etablerede virksomheder.

Oplev den jyske udgave af Løvens Hule, når udvalgte virksomheder pitcher deres idé foran et kompetent og kapitalstærk panel.

Mød virksomhederne i Danmarks Rygrad
Rammen er Thisted Bryghus, hvor Aage Svenningen vil tage os med på en rundvisning rundt i det gamle bryggeri, som for 3. år i træk kan kalde sig “Årets Bryggeri”.

Du kan også høre en inspirerende iværksætterhistorier fra indehaveren af Ismejeriet Thy, Claus Sørensen, som producerer vegansk is til hele den danske detailhandel samt hans historie om pludselig at skulle være gearet til dette.

Endnu en lokal iværksættercase er “Bageriet 11i11”. Kim Kjeldager valgte efter 14 år som it-konsulent i København, at rykke teltpælene op og skifte jakkesættet ud med forklæde.

Vi slutter eftermiddagen med et panel ala Løvens Hule, hvor du har mulighed for at pitche din idé foran et skarpt og pengestærk panel.

Program for Bizz Up Thisted:

Kl. 12.30 Check-in og networking

Kl. 12.40 Velkomst v/ Thisted Forsikring og Thy Erhvervsforum

Kl. 13.00 Rundvisning på Thisted Bryghus

Kl. 13.30 Foredrag v. Claus Sørensen, ISmejeriet Thy,
“En isdrøm bliver til virkelighed”

Kl. 14.00 Netværkspause og kaffe & kage

kl. 14.30 Foredrag v. Kim Kjeldager, Bageriet 11i11
“Fra it-konsulent til bagermester”

Kl. 15.00 Bizz Up Panel, ordstyrer Katrine Dahl Clement, Thisted Forsikring

Kl. 16.00 Tak for i dag

 

Om foredraget med Claus Sørensen, Is Mejeriet, Thy

Claus Sørensen gik i mormors fodspor og producerer i dag lokal is af havre. Ismejeriet holder til i den tidligere Frokostfabrik på Pantervej. Her produceres vaganisk is i en række varianter.

Claus Sørensen samarbejder med Dragsbæk, og det har allerede betydet, at isen fra Thy kan fås i flere end 1.000 butikker landet over hos blandt andre Irma-butikkerne, COOP og Dansk Supermarked.

Læs mere om Claus og hans ismejeri her

Om foredraget med Kim Kjeldager, Bageriet 11i11
Kim Kjeldager har startet sit eget bageri, fordi han drømte om et mere roligt familieliv i et lokalsamfund. Efter mange år i konsulentbranchen skiftede Kim regnearket ud med surdej og startede et bageri, hvor alt bliver lavet fra bunden og af lokale råvarer.
Bageriet hedder “11i11”. I ved, bagerens fødselsdag. Og det er faktisk Kims rigtige fødsesldag 🙂

Se TV Midtvests indslag om bageriet her

Om Bizz Up panel
Bizz Up Panel er den jyske udgave af “Løvens Hule”.  Pitch din ide, din udfordring eller noget helt tredje mhp at få sparring, kapital eller resssourcer tilført. Du har tre minutter til at pitche din idé og herefter vil du modtage sparring og råd fra et kompetent og kapitalstærkt panel.

Panellet offebtliggøres senere.

Send en mail på Lise@bizzup.dk hvis du vil have muligheden for at stå overfor panelet.

Vi glæder os meget til at se dig.

Tilmeldingen er først til mølle via Bizz Up websitet HER